Stutteri Volstrup

Hingstekåring i Herning

17. marts 2019

Det er nu en uge siden, at vi kom hjem fra Herning og vi har næsten ikke fået armene ned igen!

CONGSTAR DVH 1245, blev færdigkåret. Sammen med Astrid Svenstrup placerede han sig i unghestechampionatet som flot nr. 5, med karaktererne 9 i ridelighed og 9 i kapacitet.

VOLSTRUPS CASH DVH 1071 sprang sammen med Martin Mose Knudsen ind i himlen i Boxen lørdag, og placerede sig som nr. 6 i en 155 cm klasse 3*Grand Prix, i et skarpt felt af tidligere Europamestre, OL deltagere, og ryttere med andre flotte titler. De var den bedste danske ekvipage!

VOLSTRUPS CANTON blev på auktionen solgt til Kamilla Ladefoged. Det bliver spændende at følge denne ekvipage. Daniel Cassøe havde redet den rigtig flot inden, så den var i fin form. Stort tillykke til den nye ejer!

En stor tak skal lyde til rytterne Astrid, Martin, Daniel Cassøe, og mønstrer og gruom Karina Kristensen, Nikolaj, Sisse Cassøe og Julie, der alle hjalp med småting for at det hele kunne gå op i en højere enhed!

Vi ses næste år!

Til
toppen