Stutteri Volstrup

Stutteri Volstrup

31. December 2023

Nu er det store ræs endelig overstået, hvor juletræet har været i ovnen og vi har danset omkring flæskestegen. 2023 går snart på hæld. Ud fra vejrudsigten at bedømme, vil det blive en blæsende og våd afslutning – en trist afslutning på et ellers fantastisk år.

Vores all-time greatest samarbejdspartner Martin Mose Knudsen har valgt at søge nye udfordringer i udlandet, hvilket desværre betød at Volstrups Cash måtte under ny rytter. Martin og Cash har været pot og pande i mange år, og det har virkelig givet dem nogen kæmpe oplevelser med stævner både i Stockholm, Helsinki, Italien, Spanien, ja de to har sprunget næsten hele Europa rundt. De har opnået en hel masse placeringer i 140cm og op, redet flere FEI Nations Cup, sprunget ind på toppen af DRF Eliterangliste og Cash blev udnævnt til Elitehingst. Det er en ubeskrivelig fantastisk rejse, som de to har været på. Vores tak kan slet ikke beskrives med ord. Mange tusinde tak Martin for dig! Vi glæder os til ses på banerne igen!

Volstrups Cash

Martin Knudsen og Volstrups Cash

Vi er så glade for at talentet Natasha Tang, fra Tang Horses, har sagt ja til at ride på Volstrups Cash. Vi kan allerede nu se, at de to er ved at finde rytmen, og har fået et par placeringer. Vi håber at de får deres egne super gode stunder sammen. En kæmpe stor tak til Natasha Tang, og familie, for et super dejligt samarbejde. Vi glæder os til mange gode stunder og oplevelser i 2024!

Volstrups Cash, Natasha Tang og Henning

Volstrups Cash, Natasha Tang og Henning

Volstrups Cash og Natasha Tang

Volstrups Cash og Natasha Tang

Vi synes det var en fantastisk nyhed da Militarrytter Lecia Remmevad offentliggjorte at hendes Remmevads Calento, som er efter Volstrups Cash og har Calato til morfar, blev kvalificeret til Verdensmesterskaberne for Ungheste i Lyon d’Angers i Frankrig. Sammen har de mange placeringer i International 2* military. Stort tillykke og godt nytår!

Remmevads Calento og Lecia Remmevad

Remmevads Calento og Lecia Remmevad

En stor tak skal lyde til Caroline Knudsen, som har tøjlerne på Volstrups Ztarboy (Zirocco Blue x Colman). Makkerparret gør det fantastisk godt og opnår super gode placeringer. Senest sprang de ind på en fantastisk flot 2. plads i en 6 års Youngster klasse.

Caroline Knudsen og Volstrups Ztarboy

Caroline Knudsen og Volstrups Ztarboy

En stor tak skal også lyde til Signe Voldgaard Hansen, som uddanner Volstrups Colchur (Colman x Churchill). Signe er en super god lære for unge Colchur og makkerparret gør det fantastisk flot på banerne.

Signe Voldgaard Hansen og Volstrups Colchur

Signe Voldgaard Hansen og Volstrups Colchur

Også en stor tak til Kirstinne Erikstrup for at ride og uddanne vores to ungheste, Volstrups Conrad (Congstar x Volstrups Cash) og Volstrups Conwoy (Congstar x Corlando). Vi kan se at de bliver holdt ved ilden og de nyder det.

Kirstinne Erikstrup og Volstrups Conrad

Kirstinne Erikstrup og Volstrups Conrad

Vores eget hjemmeavl, Julie Holländer, skal selvfølgelig også have en tak for at holde hingstene i gang, når de er i stalden og ride stævner på Volstrups Caprio.

Volstrups Caprio og Julie Holländer

Volstrups Caprio og Julie Holländer

Og selvfølgelig en kæmpe stor tak til Torben Frandsen for et rigtigt godt samarbejde med Bonaparte Z, som har haft nogen super gode placeringer og bl.a. vundet Hjallerup Markeds Grand Prix og en S1* 145cm klasse ved Riders Cup. Torben Frandsen hjælper os også med at uddanne Cassis U (Casall Ask x Coronado). Cassis U kan man igen opleve til Hingstekåring i 2024. Vi glæder os!

Cassis U DVH 1448

Cassis U DVH 1448 klar til Hingstekåring i Herning 2024

Til Hingstekåring 2024, stiller vi også med vores nyeste skud – Jupiter DWB (Jewel Ask Z x Clearwater S). Vi kommer dog ikke med ham alene, da vi købte denne skønne skimmel sammen med Mette og Mickael Maigaard og Stald RayPawers. Tak til jer for et godt samarbejde i år og vi håber at 2024 bliver et mindst ligeså godt år.

Jupiter DWB

Jupiter DWB 1448 klar til Hingstekåring i Herning 2024

Tusinde tak for at fantastisk år til alle vores samarbejdspartnere Martin Knudsen, Natasha Tang, Caroline Knudsen, Signe Voldgaard, Kirstinne Erikstrup, Torben Frandsen, Mette og Mickael Maigaard og Stald RayPawers!

Og tusinde tak til alle vores mange trofaste kunder, som finder vej til vores hingste. Der er ikke noget, som vi nyder mere, end at snakke med andre avlere.

Fra alle os til alle jer, vi ønsker jer et dejligt nytår med jeres kære og, forhåbentligt, et meget bedre 2024. Vi håber at vi ses ude på springbanerne!

Skal du have fremgang i avlen, så vælg en Volstruphingst til tavlen!

Godt nytår!

Til
toppen